Hillerød HK U13 Drengene & Over Stregen producent Michael Clausen Det seneste år har en stor gruppe af Hillerød HK’s U13‑drenge – og enkelte U15‑spillere – været en del af et helt særligt projekt. De har nemlig medvirket i den kommende danske spillefilm Over Stregen, der sætter fokus på mobning, trivsel og den styrke, der opstår i fællesskabet. Filmen er støttet af Mary Fonden og Mikkel Hansens Hej‑Fonden, og bakkes op af Dansk Håndbold.
Historien bag filmen er biografisk og tager udgangspunkt i producentens søn, som fandt et frirum i håndbolden, da presset og mobningen blev for stor. Familien bor i Fredensborg, og da produktionen skulle bruge mange unge håndboldspillere i den rette alder, faldt valget naturligt på Hillerød HK.
Statister, håndboldscener og rigtige filmroller
I løbet af det sidste år har vores spillere deltaget i optagelserne på flere måder:
Det har været en unik oplevelse, hvor drengene både har fået indblik i filmverdenen og samtidig været med til at fortælle en vigtig og aktuel historie om mod, fællesskab og grænser – både på og uden for banen.
Filmen får biografpremiere i efteråret 2026.
Støtte til klubben – og en særlig gestus til U13
Som tak for samarbejdet har Ahrnt/Burre Film valgt at støtte klubben på flere måder:
Overrækkelsen kom som en stor og glædelig overraskelse for spillerne.
Tak til alle involverede
En stor tak skal lyde til klubbens ledelse, som har været tæt på processen gennem hele forløbet. Både vores daglige leder og formand har fulgt projektet og sikret, at samarbejdet mellem klub, spillere og filmhold har været trygt og velfungerende fra start til slut.
Vi glæder os til at se Over Stregen få liv i biograferne til september – og til at opleve vores spillere på det store lærred i en film, der sætter fokus på mod, fællesskab og trivsel i børne- og ungdomsidrætten.
Læs nyhedsbrevet fra Over Stregen/martinsfilm.com der omhandler samarbejdet med Hillerød HK U13 drengene
Cheftræner Victor og producent Michael Clausen