Nyheder — 30. marts 2019 kl. 10:24

Trænerteamet på U19 piger for sæsonen 2019/20

Trænerteamet på U19 piger for sæsonen 2019/20

Så er vi klar til med en præsentation af trænerteamet for U19 piger for den kommende sæson.

U19 pigerne har gennem denne sæson været igennem en rigtig god udvikling, både som hold og hver enkel spiller individuelt.

Holdet har i indeværende sæson spillet 1. division, med en stor del af spillerene som har været førsteårs. 

Vi er derfor meget glade for at kunne fortælle at Flemming Oliver Jensen har sagt ja til at tage et år mere med pigerne.

Oliver har en lang karriere bag sig, hvor han har trænet på allerhøjest hylde. Han har b.la. trænet: VSH (Liga), TMS Ringsted (Liga samt sportschef), Helsingør (Liga), Byåsen i den norske liga samt Wisla Plock i den polske liga.

Derudover har Oliver arbejdet i det færøske talentsystem, som han har været med til at opbygge og strukturere i en to årig periode.

Oliver er uddannet som  EHF Mastercoach, som er den højeste uddannelse inden for håndbolden.

Til at assistere Oliver på U19 pigerne, er vil glade for at kunne byde velkommen tilbage til et velkendt ansigt i Hillerød Håndboldklub.

I den kommende sæson kommer Christoffer Madsen til at assistere Oliver omkring pigerne.

Christoffer har tidligere trænet U12 drenge, U14 drenge, U16 drenge samt været fysisktræner i Hillerød HK.
I denne sæson har Madsen været fuldtidsansat i den færøske klub Tjaldur, hvor han har haft jobbet som ungdomskoordinator og trænet alle klubbens ungdomshold.  

Madsen har selv spillet på Hillerød HKs 2. divisionshold – og den seneste sæson har han spillet i den færøske liga for Team Klaksvik.

Vi glæder os rigtig meget til at have Madsen tilbage i klubben, og ser frem til at han kan være med til at bidrage til pigernes udvikling.

Vi arbejder fortsat på at finde en træner til at stå i spidsen for U19 pigernes andethold. Alle spillerne i truppen træner sammen, så alle starter op på samme vilkår. Skulle du være interesseret i at være en del af trænerteamet omkring U19 pigerne, og have ansvaret for U19 pige 2, så er du meget velkommen til at kontakte ungdomsformand Morten Rasmusson (51917456), for en snak.

Skulle du som spiller have lyst til at blive en del af projektet, så er du meget velkommen til at kontakte cheftræner Flemming Oliver Jensen (flemmingoliverjensen@gmail.com), for at høre mere.  

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*