Nyheder — 25. marts 2019 kl. 20:42

Præsentation af U15 pigernes trænerteam 2019/20

Så er vi klar til at præsentere U15 pigernes trænerteam for sæsonen 2019/20.

På vores kommende U15 piger har vi en stor trup på 25 spillere og med to divisions hold i denne sæson vidner det om en bred trup med et stort potentiale.

Morten Rasmusson kommer igen til at stå i spidsen for truppen som cheftræner. Morten er uddannet på DHFs talenttræneruddannelse. Ved siden af håndbolden i Hillerød er Morten træner i HRØs talenttræningen, hvor han træner pigerne i årgang 2004.

Vi glade for at Martin Rimmer igen i den kommende sæson har sagt ja til at assistere Morten. Martin og Morten har i flere omgange dannet makkerpar på forskellige hold – og dette gode samarbejde er vi glade for kan fortsætte omkring vores U15 piger i den kommende sæson.

Som ansvarlig for U15 pigernes andethold bliver igen Magnus Jakobsen. Magnus har de seneste tre sæsoner lavet et stort stykke arbejde. Først på drengesiden i to sæsoner og senest med U14 pigerne i indeværende sæson. Magnus er også en stor del af Hillerød HKs håndboldskole i sommerferien.

Til kommende sæson skal vi byde velkommen til et nyt ansigt i U15 pigernes trænerteam. Vi er meget glade for at vi den kommende sæson får tilknyttet Lidia Matti til teamet omkring vores U15 piger. Lidia kommer fra HK73 Frederikssund, hvor hun har været en del af deres målvogterskole. Derudover har hun i denne sæson også været tilknyttet Fjordbyernes U19 piger i 1. division.

Udover U15 pigerne bliver Lidia også tilknyttet vores målvogter team, hvor hun skal assistere Thomas  ”Papa” Moeglin i arbejdet med klubbens keepere.

Vi glæder os til at se pigernes fortsatte udvikling i den kommende sæson!

Skulle nogle være interesseret i at høre mere om truppen og træningen, er I meget velkomne til at tage kontakt til cheftræner Morten Rasmusson på 51917456

 

 

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*