Ikke kategoriseret — 15. april 2019 kl. 21:40

Hjælp os med de sidste vagter til Påske cup

Kære alle i og omkring Hillerød Håndbold Klub.

Nu er nedtællingen for alvor i gang til, at vi kan byde velkommen til mere end 2.500 super glade og forventningsfulde spillere og ledere til Hillerød Påske Cup 2019, som starter på torsdag.

I bestyrelsen og i Påske komiteen er vi meget, meget imponeret og taknemmelige over den store opbakning som vores stævne har fået både fra kommunen, handlende i Hillerød, sponsorer, spillere og ledere i HHK og ikke mindst fra de frivillige! 

Det er en kæmpe opgave (Hillerød Påske Cup er nu det 3. Største Påskestævne i Danmark), men det styrker virkelig moralen når vores fælleskab står så stærkt og løfter i flok. Rigtig mange har allerede meldt ind og taget vagter og mange har endda også taget flere vagter, hvilket er helt suverænt. Vi har faktisk besat 600 vagter allerede. MEN vi mangler stadig at få besat nogle vagter.
 
Vi mangler specielt frivillige til Kiosk, dommerbord, aktivitetscenter, frokost og aftensmad. Du kan se et hurtigt overblik her hvor mange og hvilke dage vi mangler hjælp

Vi er næsten i mål, men vi skal lige have de sidste vagter besat så vi kan være helt sikre på at vores afvikling bliver topklasse som de hidtidige år. Så kan du afse lidt ekstra tid i Påskedagene til at glæde os alle og ikke mindst alle de forventningsfulde unger, så meld dig til på https://hillerod-handboldklub.smartplanapp.io.
 
Du er også velkommen til at skrive til Karina på karina@hillerod-hk.dk eller sende en sms på 30 22 46 23 – Så vil Karina sætte dig på en vagt der passer dig.
 

På bestyrelsen og Påske komiteens vegne tusinde tak for jeres store opbakning og støtte til vores alle sammens Påske Cup.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*