Generelle retningslinjer

GENERELLE RETNINGSLINJER FOR SPILLERE OG FORÆLDRE

 

Ungdomsudvalget i Hillerød Håndboldklubs bestyrelse har formuleret et sæt generelle retningslinjer, som understøtter klubbens fælles værdigrundlag. De skal sikre, at vores børn får den bedst mulige oplevelse ved at spille håndbold.

 

SPILLERE

Generelt

  • Er omklædte til tiden – både til træning og kamp
  • Er aktive til træning
    • Men lad din træner vide, hvis du har en dårlig dag, så han eller hun kan tage hensyn

Træning

  • Deltager så vidt muligt altid i træningen
    • Dine holdspillere er afhængige af dit fremmøde og din indsats, og din træner planlægger haltræning ud fra en forventning om, at netop du deltager.

 

Kamp

  • Taler pænt til både med- og modspillere
  • Taler pænt til dommeren
  • Husker at melde afbud til kamp
    • Gerne ligeså snart, du ved, at du er forhindret, så din træner kan finde din afløser
    • Afleverer spilletøj efter kamp, så spillersættet bliver vasket sammen
    • Deltager i den obligatoriske ”tak for kampen” efter hver kamp
    • Bader så vidt muligt sammen med holdet efter kamp
      • Det er den tredje halvleg, hvor du runder kampen af med dine holdkammerater

 

FORÆLDRE

Generelt

  • Bakker op om holdets og klubbens arbejde
    • Din indsats bliver altid værdsat – af klubben, af holdet og af dit barn

 

Træning

  • Sørger for den rette beklædning til både indendørs haltræning og udendørs fysisk træning
  • Håndbold er en holdsport
    • Dit barns fremmøde har betydning for hans eller hendes holdkammerater

 

Kamp

  • Respekterer trænerens beslutninger
    • Vi træner og spiller for at udvikle alle vores unge spillere
    • Respekterer dommerens beslutninger
      • Dommeren fungerer som vejleder i kampene, og han eller hun er frivillig og ulønnet
      • Bidrager udelukkende med ros til eget barn og barnets holdkammerater under kamp
        • Holdet skal have ro til at koncentrere sig om træners vejledning
        • Lader træneren bruge den korte halvleg til at snakke taktik uden diverse forældreindblanding
        • Spørger til kampen efterfølgende
          • Det er vigtigt, at det var sjovt og spændende for dit barn at spille – uanset slutresultat
          • Fokuserer på det, der er gået godt – også ved store nederlag
          • Hjælper til i forbindelse med dommerbordsopgaver
            • Det er en forældreopgave at besætte dommerbordet ved hjemmekampe

 

Husk: Det allerbedste, du, som forælder, kan komme i dit barns håndboldtaske, er din positive interesse 🙂