Ikke kategoriseret — 6. december 2018 kl. 16:11

Fyrværkerisalg ved FrederiksborgCentret

Kære medlemmer, forældre og andre frivillige,

Vi gentager succesen fra sidste år. Hillerød Håndboldklub har i samarbejde med Rodes, etablere et salgssted med fyrværkeri på p-pladsen ved FrederiksborgCentret mellem jul og nytår 2018.

Krudtteltet har åbent kl. 10.00 – 20.00 den 27. – 30. december og kl. 09.00 – 16.00 den 31. december.

Vi har derfor brug for Jeres hjælp til, at sælge en masse nytårskrudt mellem jul og nytår i år.

Det glæder os, at vi endnu engang har fået denne mulighed for at tjene penge til klubben. Vores samarbejdspartner Rodes, ønsker endnu engang, at sponsorere Hillerød Håndboldklub, så vi har råd til at fortsætte den gode udvikling i klubben.

Opgaven består primært i at ekspedere kunder, fylde op i teltet og udlevering af bestilt fyrværkeri. Der vil altid være fagkyndigt personale i teltet, som vil hjælpe de frivillige. Der er en krudtgave som tak for hjælpen.

I år, har vi valgt at dele vagterne op, således at alle tilgodeses. I bestemmer selv om I ønsker en vagt som sælger, bag kassen, eller en vagt, hvor I hjælper med opfyldning.

Vi håber, at I vil hjælpe os med at tage en vagt i Krudtteltet.

Teamet lover godt humør og varm kaffe på kanden.

Hvis I er friske, og ønsker at hjælpe til, er I velkommen til at skrive til Karina på karina@hillerod-hk.dk eller mobil 30224623

Det er altid muligt at ønske vagter med dem i holder af – vi vil gøre alt for at sikre Jer en hyggelig vagt.

Se detaljer og hvilke vagter vi skal bruge hjælp til her

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*