Ikke kategoriseret — 2. januar 2020 kl. 12:06

Bliv frivillig i Royal Stage og støt HHK

 

 

 

Nu kan du blive en del af et nyt stærkt frivillig koncept og samtidig støtte Hillerød Håndboldklub.

Vores nye store arena ROYAL STAGE tegner til at blive et kæmpe trækplaster for mange sports- og kulturarrangementer. Det betyder samtidig, at der skal bruges mange hjælpere i forbindelse med alle de store arrangementer.

Den nystiftede forening, Royal Stage Frivillig, som Hillerød Håndboldklub er medlem af, har sat frivilligheden i system. Det bliver super spændende, sjovt og meget lidt forpligtende at blive Royal Stage Frivillig. Ud over Hillerød Håndboldklub består foreningen af alle foreninger og klubber, der har sin daglige gang i og ved FrederiksborgCentret.

 

 

Det betyder helt enkelt, at du helt uforpligtende kan melde dig ind i ROYAL STAGE frivillig og byde ind på vagter til forskellige arrangementer i arenaen. Der er ingen forpligtelser til et bestemt antal vagter eller timer. Du byder ind på det du gerne vil hjælpe med. Det kan være en aften i baren, garderobe, billetkontrol, afrydning og andre specifikke opgaver.

Når du tilmelder dig foreningen via Smartplan, vælger du hvilken forening du ønsker at støtte, og to gange om året, vil foreningen modtage betaling for de timer de frivillige har doneret til dem.

For hver afholdt frivilligtime vil du optjene 80 kr. til klubben, og det kan på sigt blive til mange penge til Hillerød Håndboldklub. Både medlemmer, familie og venner kan være med og vælge hvilken forening de ønsker at støtte.

Ud over at støtte Hillerød Håndboldkub er du garanteret at blive en del af et stærkt frivillig team, som alle er der for at støtte foreningerne. Du vil helt sikkert stifte nye bekendtskaber og få en masse sjove timer i selskab med andre frivillige sjæle fra andre foreninger.

For at blive medlem og se de udbudte vagter, skal du oprette dig i Smartplan for ROYAL STAGE frivillige. Da vi i HHK også bruger Smartplan, kan du bruge samme login og password til begge dele. Det er vigtigt at du opretter dig via en pc eller via browseren op din mobil – ikke via Smartplan app’en.

ROYAL STAGE har lavet en vejledning til hvordan du tilmelder dig og hvordan du registrere den forening du ønsker at støtte. Læs mere her: http://royalstage.dk/frivillig/. I linket til oprettelse, skal du taste dit nuværende login fra HHK Smartplan.

Husk at læse vejledningen til oprettelse inden du åbner linket til Smartplan.

Hillerød Håndboldklub har tre ambassadører i den nye ROYAL STAGE frivillig forening. Du er altid velkommen til at kontakte dem med spørgsmål eller til at få hjælp til oprettelsen.

Vi håber du vil tage godt imod dette nye tiltag. De første arrangementer er allerede i januar, og det er muligt at se vagtplanerne nu. Vi glæder os til at stille et stærk Hillerød HK hold til kommende events i den nye arena.

Har du spørgsmål til Smartplan og tilmelding i øvrigt, skal du skrive til Karina. 

Mange hilsner fra Hillerød HK’s ambassadører

Maria Højer Nannberg, email: maria@hillerod-hk.dk

Kevin Nielsen, email: kevin@hillerod-hk.dk

Karina Pontoppidan, email: karina@hillerod-hk.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*