Klubinfo

Vil du også være en del af holdet?

Velkommen til Hillerød Håndboldklub. Der er mange gode grunde til at begynde at spille håndbold. Her er et par bud på, hvorfor vi kæmper for god håndbold:

Sjov & Kammeratskab
Træning, kampe, klubarrangementer og stævner er rammen for mange sjove håndboldoplevelser. Oplevelser, som giver mulogheder for at skabe venskaber – ikke bare med sine holdkammerater – men også med de andre piger og drenge i klubben og i andre klubber.

Udfordring & Fair Play
Håndbold er en sport, hvor man bliver udfordret både fysisk og mentalt. I håndboldsporten er det muligt at dygtiggøre sig, hvis man bruge mod, fight og vilje. Fair play er god opdragelse og giver gode og positive idrætsoplevelser.

Håndbold & Klubånd
Håndbold er et holdspil, hvor man skal kæmpe det bedste man kan for sit hold. Man bakker hinanden op og man har en gensidig forpligtelse over for sine holdkammerater, træneren og klubben.

Vi håber, du vil få mange sjove timer og mange gode kammerater i Hillerød Håndboldklub. Vi vil i hvert fald gøre vores for, at det lykkes!